Baggrund for udstillingen "Rhinocerotidae" på Kunstnernes hus, Århus 1997

Næsehornet Brutalis' rejse til Ongawa reservatet i Syd-Afrika rørte mig dybt.

Historien kørte også i aviserne, og jeg klippede billeder og tekst ud og satte det op på væggen. Jeg fik lyst til at udtrykke min facination af næsehornet, og begyndte at skære i linoleum. Med udgangspunkt i billeder fra bøger o.l. snittede jeg løs. På et tidspunkt købte jeg nogle legetøjsfigurer i plastik. Og kom på den måde ind i det tredimensionale udtryk.

Jeg begyndte at modellere næsehorn, og pludselig så jeg næsehorn alle vegne. Hver gang jeg så et, købte jeg det, hvorved jeg fik oparbejdet en lille samling. Derefter gik der ligesom sport i det, og jeg styrtede rundt efter alt, der havde med næsehorn at gøre.

Jeg kontaktede jeg Naturhistorisk museum i Århus, hvor de gerne ville høre nærmere, men efter et forberedende møde stod det imidlertid klart, at det ville blive for meget på museets præmisser. De skulle have det sidste ord, og så skiltes vi i gensidig forståelse. På et tidspunkt viste jeg et udsnit af min samling, på Jysk Pædagog Seminarium, hvilket smagte lidt af den ægte vare. Og senere kom så en udstilling på Kunstnernes Hus.

Der blev også fremstillet en mappe med 4 linoleumstryk, hvor alle indtægter af salget skulle gå ubeskåret til Endangered Wildlife Trusts arbejde med næsehorn i Syd-Afrika (Se artikel af Hanne Lindemann fra bladet Naturens Verden 1. 1994).